Vaccinationsregler under Dansk Rideforbund og FEI
Ingen vaccination må være foretaget senere end 10 dage før ankomst til stævne!
VACCINATION
Vacciner skal gives af dyrlæger i henhold til myndighedernes godkendelse af vaccinen.
Basisvaccination, booster og årlig re-vaccination efter 1. januar 2024
Hesten må først deltage i stævner og aktiviteter i DRF-regi, efter de to første basisvaccinationer er
givet. Alle vaccinationer skal være foretaget mindst 7 dage før hestens ankomst til stævnepladsen.
Dagen hvor hesten er vaccineret tælles ikke med i de 7 dage, dvs. at hesten må ankomme på
stævnepladsen på 8. dagen
Hesten skal være basisvaccineret mod influenza, dvs. at den skal være basisvaccineret med 2
vaccinationer mod influenza med mindst 21 og højst 60 dages mellemrum. Vaccinationsdagen tæller
med. Herefter skal hesten have en booster-vaccination, der skal gives senest 6 måneder og 21 dage
efter den anden basisvaccination og i overensstemmelse med den benyttede vaccines godkendelse.
Hesten skal herefter vaccineres årligt – dvs. senest på årsdagen efter sidste vaccination. Alle årlige
vaccinationer, givet efter 1. januar 2024, skal gives senest på årsdagen efter sidste vaccination,
uanset basisvaccination.
Basisvaccination, booster og årlig re-vaccination efter 31. december 2012
Hesten må først deltage i stævner og aktiviteter i DRF-regi, efter de to første basisvaccinationer er
givet. Alle vaccinationer skal være foretaget mindst 7 dage før hestens ankomst til stævnepladsen.
Dagen hvor hesten er vaccineret tælles ikke med i de 7 dage, dvs. at hesten må ankomme på
stævnepladsen på 8. dagen
Hesten skal være basisvaccineret mod influenza, dvs. at den skal være basisvaccineret med 2
vaccinationer mod influenza med mindst 21 og højst 92 dages mellemrum. Vaccinationsdagen tæller
med. Herefter skal hesten have en booster-vaccination, der skal gives senest 7 måneder efter den
anden basisvaccination og i overensstemmelse med den benyttede vaccines godkendelse.
Hesten skal herefter vaccineres årligt – dvs. senest på årsdagen efter sidste vaccination. Alle årlige
vaccinationer, givet efter 31. december 2012, skal gives senest på årsdagen efter sidste vaccination,
uanset basisvaccination.
Basisvaccination og årlig re-vaccination før 1. januar 2013
Hesten må først deltage i stævner og aktiviteter i DRF-regi, efter de to første basisvaccinationer er
givet. Alle vaccinationer skal være foretaget mindst 7 dage før hestens ankomst til stævnepladsen.
Dagen hvor hesten er vaccineret tælles ikke med i de 7 dage, dvs. at hesten må ankomme på
stævnepladsen på 8. dagen.
Hesten skal være basisvaccineret mod influenza, dvs. have fået 2 vaccinationer mod influenza med
mindst 21 og højst 92 dage imellem. Vaccinationsdagen tæller med. Hesten skal være revaccineret 1
gang årligt, dvs. senest 367 dage efter foregående vaccination. Overskrides de 367 dage skal der
basisvaccineres igen. Efter 31. december 2012, skal den årlige revaccination dog gives senest på
årsdagen efter sidste vaccination. Vaccinationsprogrammet uden booster gælder kun for heste, hvor
første vaccination er givet før 1. januar 2013
Mere info om vaccinationer i DRF regi findes på www.rideforbund.dk